• Amagerværkets supportbygninger Bio4

    Amagerværkets supportbygninger Bio4

    "Opgaven for os er at holde temperaturerne nede i frekvensomformer-bygningen. Bliver bygningen først overophedet, lukker teknikken ned – og så har vi et mega shutdown", fortæller entrepriseleder Christian Skovdal.

Feberredning på Amagerværket i 11. time

I en teknikentreprise i WK-koncernen udfører E. Klink ventilation i 4 nye supportbygninger Bio4 på Amagerværket. Ordren kom i hus i februar 2019 og skal stå klar til februar i 2020. Bygningerne har vidt forskellige funktioner og har hver især vital betydning for det store kraftværks strømforsyning, sikkerhed, kvalitet og vedligehold. E. Klinks, Christian Skovdal, er entrepriseleder på ventilationsprojektet.

Voldsom varmeudvikling

”Lige nu arbejder vi med bygning 4, som er en frekvensomformerbygning. Det er en el-forsyningsbygning, som bl.a. rummer en transformerstation, der omformer den indkomne stærkstrøm på flere tusinde volt til 400/230 volt, som forsyner den kritiske bygning med strøm”, fortæller Christian Skovdal og fortsætter: Opgaven for ventilationsanlægget er at holde temperaturerne nede i frekvensomformerbygning, hvor varmeudviklingen er ret voldsom. Bliver bygningen først overophedet, lukker anlægget automatisk ned, og så udløser det en kædereaktion af nedlukninger mange andre steder på kraftværket. Vi skal med andre ord ”keep it cool” under alle tænkelige forhold – ellers får vi et mega shutdown med alarmer og evakuering af bygninger m.v.”

Opskalering af forsyningssikkerheden

Forsyningssikkerhed er det primære succeskriterie på ethvert kraftværk. Graden af sikkerhed på Amagerværket skulle vise sig at få afgørende betydning for den endelige ventilationsløsning. Ved et projektkoordineringsmøde mellem HOFOR, rådgiveren og E. Klink blev netop forsyningssikkerheden det dominerende emne. HOFOR havde hentet en del erfaring fra andre lignende anlæg på værket, hvor man fandt det nødvendigt at opgradere forsyningssikkerheden betydeligt, fortæller Christian Skovdal.

”Vi vil have fuld redundans”

”På mødet meddelte HOFOR, at de ikke ville nøjes med ½n + ½n. redundans på ventilationsanlæggene. De ville opskalere til n+1. På det tidspunkt var detailprojekteringen færdig. Vi stod faktisk lige på tærsklen til at indkøbe aggregaterne og bygge anlægget”, fortæller Christian Skovdal og uddyber: ”De to ventilationsanlæg var dimensioneret til at kunne levere ca. 29.000 m3 luft tilsammen. Nu ville HOFOR have, at hver af de to anlæg skulle kunne levere det samme. Så hvis det ene anlæg gik ned, så kunne det andet anlæg levere den fulde kapacitet – altså fuld redundans.

Efter den melding fra HOFOR blev der dødstille i mødelokalet. Der blev udvekslet nogle nervøse blikke. Så spørger rådgiveren mig pludselig: ”Er der overhovedet plads til det?”, hvortil jeg svarede, ”Det ved jeg ikke… det kommer nok til at knibe… men det må vi jo undersøge? Herefter spurgte jeg HOFOR, hvad tidsrammen var for at komme op med en løsning? Her svarede de: ”En uge... næste onsdag har vi et planlagt møde, som af hensyn til koordinering og den stramme tidsplan ikke må udsættes!”

Feberredning i 11. time

”Jeg hastede hjem til kontoret og fik kaldt mit team sammen. Heldigvis havde vi selv stået for projekteringen af anlægget fra bunden, så vi kunne kaste os over BIM-modellen med det samme. Da jeg selv kan projektere, gik jeg i gang med at redimensionere hele anlægget sammen med vores meget erfarne entrepriseleder Frank Johansen, der har ansvaret for selve opbygningen af anlæggene”.

Efter 5 dages intensivt arbejde kom Christian Skovdals team op med en løsning, der lige nøjagtig kunne holdes inden for de fysiske rammer af det 60 kvm. store ventilationsteknikrum. ”De 2 nye aggregater skulle naturligvis være en del større. Løsningen krævede bl.a., at vores værkstedsafdeling lavede bundrammerne fra bunden til de store aggregater. De skulle sænkes fra 150 til 45 mm for lige nøjagtig at kunne få plads til anlæggene – med 20 millimeter til loftet. Recirkuleringskanalerne måtte specialfremstilles og desuden flyttes og skråtstilles for ikke at kollidere med kabelbakkerne, som skulle passeres i det underliggende gulv. Udsparing i betondæk og vægge måtte også ændres, ligesom byggerækkefølgen måtte korrigeres”.

Onsdagen efter det kritiske projektkoordineringsmøde kunne Christian Skovdal præsentere en løsning for HOFOR og rådgiveren med den dobbelte luftkapacitet. ”Den fuldstændig ændrede opgave fik ingen tidsmæssige konsekvenser for byggeriet. Man kan vel kalde det en feberredning i 11. time”, siger Christian Skovdal, som konkluderer: ”At være i stand til at komme op med en brugbar alternativ løsning så hurtigt, kan kun lade sig gøre, fordi vi her hos E. Klink har samlet alle kompetencer i ét hus, og at alle involverede kollegaer gør deres yderste for at komme i mål, når det brænder på. Det synes jeg er godt gået!”